Beslutningsstøtte til dræning og vandløbenes afledningskapacitet
Beslutningsstøtte til dræning og vandløbenes afledningskapacitet - SEGES Projektsitet
Projektets formål er at hjælpe landmænd med at reducere udbyttetabet på grund af vandlidende jorde ved at sikre god afvanding på markfladen og en tilstrækkelig afvandingsevne i vandløb i dag og i fremtiden, alt imens miljøkrav og vandløbsregulativer overholdes. En forbedret afvanding vil øge det samlede udbytte af landmændenes planteproduktion, samtidig med at miljøbelastningen reduceres. Formålet opfyldes ved at samle og formidle viden fra dræningsforsøg og drænprojekter i praksis og gøre den let tilgængelig for landmænd, for at hjælpe dem med at finde årsagen(erne) til afvandingsudfordringerne, vælge de mest optimale løsninger og undgå fejlinvesteringer. Yderligere undersøges, om det øgede afledningsbehov i vandløb forårsaget af stigende nedbør og grundvandsstand har medført ringere afvanding af landbrugsjorde ved at sammenholde vandløbs afledningskapacitet (evne) fastsat af vandløbsregulativerne med afledningsbehovet. Dette gøres for at sikre vandløbenes vandafledning i dag og fremtiden.
Der har hidtil ikke været fosforkrav til danske vandløb. Det laves der om på til vandområdeplaner fra 2021, fordi algebelægninger på sten (fytobenthos) indføres efter krav fra EU. Aarhus Universitet foreslår særdeles lave grænseværdier i ny rapport.
Vandløbets fysiske tilstand er nøglen til at få et fælles fundament for at finde løsninger for afvanding og miljø. En simpel typeopdeling af danske vandløb er foreslået som supplement til Dansk Fysisk Indeks.
SEGES har i flere omgange demonstreret vandløbets hydrologi og morfologi ved brug af Emrver Em2 vandløbsbordet for borgere, landmænd, drænentreprenører, landbrugsrådgivere, forskere, myndigheder og politikere.
SEGES har på foranledning af Miljøstyrelsen udarbejdet et forslag til retningslinjer, som vi mener, der bør følges ved planlægning og gennemførelse af vådområdeprojekter, så projektgrænsen fastsættes korrekt, og afvandingen af tilstødende arealer sikres.
Oplæg til 12-mandsmøde på Løvenholt Gods d. 15. maj 2018 omkring dræning og kortlægning af årsager til Løvenholt Gods problemer med vand på marken. Oplæg v/Stinna Susgaard Filsø, SEGES.
Oplæg på Hydrologidag 2018 d. 23. oktober 2018 om landbrugets interesse og rolle i forbindelse med at løse udfordringer med vand. Oplæg afholdt af Rikke Krogshave Laursen, SEGES.
Platformen med landmandserfaringer fra dræningsopgaver udført i praksis har til formål at give inspiration og fungere som vidensbase for landmænd, der selv står med drænings- og afvandingsproblemer. Tilgå platformen på LandbrugsInfo under Dræning.
Oplæg på EnviNas Naturårsmøde d. 29. august 2018 om landmændenes udfordringer med vand og hvordan vi får dem til at deltage i natur og klimaprojekter alligevel. Oplæg afholdt af Rikke Krogshave Laursen, SEGES.
SEGES har samlet 15 landmænds erfaringer med drænmetoder, materialevalg, økonomi og effekt. Klik på Danmarkskortet, og find de erfaringer, du kan bruge til dit drænprojekt.
Flere landmænd har opnået gode erfaringer med rodvanding under sommerens tørke. Rodvanding er økonomisk meget interessant de få steder, hvor det er muligt.
Artikel i Landbrugsavisen (2018-01-25) motiveret af Eskild Hohlmann Bennetzens (SEGES) indlæg på plantekongressen 2018 og baseret på interview af Eskild samt Christian Christensen fra LandboNord.
Få dine drænkort gjort digitale, og gem dem i Dansk Markdatabase. Så har du alle markens data samlet et sted. Resultatet er, at du med mobilen i hånden nemt kan finde dræn og brønde i marken, når de skal efterses.
Præsentation af hvilke elementer der bør indgå i de økonomiske overvejelser omkring investering i dræn, hvordan beslutningsprocessen kan foretages, og hvilke undersøgelser der bør indgå. Indlæg af Eskild Hohlmann Bennetzen (SEGES) på Plantekongres 2018.
SEGES har på foranledning af Miljøstyrelsen udarbejdet et forslag til retningslinjer, som vi mener, der bør følges ved planlægning og gennemførelse af vådområdeprojekter, så projektgrænsen fastsættes korrekt, og afvandingen af tilstødende arealer sikres.
Oplæg til "Innovation on the Road" i AgriNord om 2018-projekter SEGES arbejder på indenfor dræning og afvanding. Oplæg afholdt af Rikke Krogshave Laursen, SEGES.
Oplæg om vand på marker og påvirkningen på landbrugsproduktionen på Climate challenge workshop afholdt af Coast2Coast d. 29. juni 2018. Oplæg afholdt af Stinna Susgaard Filsø og Rikke Krogshave Laursen, SEGES.
Hvordan er det lige, man får drænet og afvandet sine marker på den rigtige måde? SEGES vil gerne samle de gode erfaringer i en guide, som kan hjælpe landmænd, der skal i gang med et drænprojekt.
Driftsleder Søren Blumensaadt tænkte, at en ny hovedledning med en større rørdimension kunne løse problemer med vand i lavningerne. Heldigvis valgte han at få analyseret jorden og valgte efterfølgende en hel anden løsning.